Børneopsparing – kom godt i gang

En børneopsparing er en af de bedste gaver, du kan give dit barn. Ved at lægge lidt til side hver måned kan der stå et pænt beløb klar, når barnet skal flytte hjemmefra, tage kørekort, læse videre eller købe sin første bolig. Det handler mindre om at sætte store beløb ind på én gang og mere om at komme i gang tidligt og holde ved. I denne guide gennemgår vi, hvad en børneopsparing egentlig er, forskellen på de tre mest almindelige måder at spare op til børn på, de vigtigste regler og beløbsgrænser, hvordan afkastet beskattes, hvor meget det giver mening at spare, og hvordan du kommer godt fra start. Målet er, at du bagefter kan træffe et roligt og velinformeret valg – uanset om du er forælder, bedsteforælder eller på anden måde vil hjælpe et barn godt på vej.

Hvad er en børneopsparing?

En børneopsparing er en særlig opsparingskonto, der oprettes i barnets navn og har til formål at samle penge sammen over mange år. Det, der adskiller den klassiske børneopsparing fra en helt almindelig konto, er tre ting: afkastet er skattefrit, pengene er bundet, indtil barnet når en aftalt alder, og der er en øvre grænse for, hvor meget du samlet må sætte ind. Til gengæld for bindingen og loftet slipper du altså for at betale skat af de renter, opsparingen giver undervejs.

I daglig tale bruger mange ordet "børneopsparing" om enhver form for opsparing til et barn, men det er værd at holde tungen lige i munden. Den skattefri børneopsparing er en bestemt kontotype med sine egne regler. Ved siden af den kan du også spare op til barnet på en almindelig opsparingskonto eller ved at investere pengene. Det er tre forskellige veje med hver deres fordele og ulemper, og for mange familier giver det god mening at kombinere dem. Fælles for dem alle er, at du sparer op på barnets vegne, og at pengene som udgangspunkt tilhører barnet.

Hvorfor spare op til dit barn?

Den vigtigste grund til at begynde tidligt er tid. Når du sparer op over mange år, arbejder renters rente for dig: det afkast, opsparingen giver det ene år, lægges oven i det oprindelige beløb og giver selv afkast året efter. Jo længere tidshorisont, jo større betydning får den effekt. En opsparing, der får lov at ligge i 15 eller 18 år, når at vokse på en helt anden måde end en, der først startes få år før, barnet skal bruge pengene. Det er netop derfor, at små, faste beløb sat ind tidligt ofte batter mere end et større engangsbeløb sat ind sent.

Vi lover ikke bestemte afkast her, for renter og kursudvikling svinger, og ingen kan forudsige dem. Men princippet står fast: tid er den enkeltfaktor, du som forælder eller bedsteforælder har mest af, når barnet er lille, og den er gratis at bruge. Ventes der for længe med at komme i gang, kan de tabte år ikke hentes tilbage, og du skal typisk sætte langt større beløb ind for at nå det samme resultat. Derfor er det bedre at starte småt i dag end at vente på det "rigtige" tidspunkt, hvor økonomien er helt på plads – det tidspunkt kommer sjældent af sig selv.

Ud over kronerne har en børneopsparing også en pædagogisk værdi. Når barnet bliver ældre og selv kan følge med i, hvordan opsparingen vokser, bliver den en konkret indgang til at tale om penge, budget og det at vente på noget, man gerne vil have. Barnet oplever, at penge, der får lov at stå, vokser, og at tålmodighed betaler sig – en lektie, der er svær at give videre med ord alene. På den måde giver du ikke kun et beløb videre, men også en vane og en forståelse, som barnet kan trække på resten af livet.

De tre hovedveje: klassisk, konto og investering

Når du vil spare op til et barn, står du reelt over for tre hovedveje. Den første er den klassiske, skattefri børneopsparing. Den anden er en almindelig opsparingskonto i barnets navn. Den tredje er at investere pengene, typisk gennem en aktiesparekonto eller et almindeligt værdipapirdepot. De fleste familier ender med enten at vælge én af vejene eller at kombinere to af dem – for eksempel en klassisk børneopsparing til det trygge og et investeringsdepot til den del, der gerne må vokse mere over lang tid.

Den klassiske børneopsparing har den klare fordel, at afkastet er skattefrit, og at pengene er bundet, så de faktisk når at stå til barnet bliver ældre. Ulempen er loftet: du kan ikke sætte ubegrænset ind, og du kan kun have én skattefri børneopsparing pr. barn. En almindelig opsparingskonto i barnets navn har den modsatte profil. Der er ingen øvre grænse for, hvor meget du kan indsætte, og pengene er som udgangspunkt frit tilgængelige. Til gengæld beskattes afkastet, og fordi kontorenten typisk er lav, er den reelle vækst ofte beskeden. En opsparingskonto er derfor god som et fleksibelt supplement, men sjældent motoren i en langsigtet opsparing.

Den tredje vej, investering, retter sig mod dig, der har lang tidshorisont og gerne vil sigte efter et højere afkast end en kontorente. Fordelen er muligheden for vækst over mange år; ulempen er risikoen, for værdien af investeringer kan både stige og falde, og der er ingen garanti for et bestemt resultat. Vælger du at investere, bør du gøre det med en tidshorisont på mange år, så udsvingene undervejs får tid til at jævne sig ud. Vi gennemgår investering nærmere længere nede.

Regler og beløbsgrænser for den klassiske børneopsparing

Den klassiske børneopsparing er reguleret, og det er vigtigt at kende hovedreglerne, før du opretter den. For det første er der et loft over indbetalingerne. Der gælder både en grænse for, hvor meget du må sætte ind om året, og en samlet grænse for, hvor meget der i alt må stå på opsparingen. Beløbene kan ændre sig over tid, og de fastsættes politisk, så oplys dig altid om de aktuelle grænser hos din bank eller hos SKAT, før du planlægger større indbetalinger. Vi undlader bevidst at nævne præcise kronebeløb her, netop fordi de kan blive justeret – men princippet om et årligt loft og et samlet loft ligger fast.

For det andet er pengene bundet. Ved oprettelsen aftaler du en frigivelsesalder, som typisk ligger et sted mellem 14 og 21 år. Indtil den alder kan pengene som hovedregel ikke hæves, og det er netop bindingen, der er "prisen" for skattefriheden. Bindingen er ikke en ulempe i sig selv; den sikrer, at opsparingen faktisk bliver stående og vokser, i stedet for at blive brugt undervejs. For det tredje kan der kun være én skattefri børneopsparing pr. barn. Det betyder, at hvis både forældre og bedsteforældre gerne vil bidrage, skal de blive enige om at spare op på den samme klassiske børneopsparing – eller vælge en af de andre opsparingsformer til det ekstra bidrag.

Endelig er barnets indlån dækket af indskydergarantien på lige fod med voksnes. Det vil sige, at pengene på en indlånskonto er dækket op til 100.000 euro pr. kunde pr. pengeinstitut, hvis banken skulle gå ned. Det gælder både den klassiske børneopsparing og en almindelig opsparingskonto i barnets navn. Investeringer er en anden sag, da værdipapirer ikke er indlån og derfor ikke dækkes af garantien på samme måde – her er det markedsrisikoen, ikke bankens soliditet, der er afgørende.

Skat og beskatning af børns afkast

Skattereglerne er et af de punkter, hvor mange bliver i tvivl, så lad os tage det roligt og generelt. På den klassiske børneopsparing er afkastet skattefrit inden for de gældende grænser – det er hele pointen med den kontotype. Sætter du derimod pengene på en almindelig opsparingskonto i barnets navn eller investerer dem, gælder de almindelige skatteregler, og afkastet skal som udgangspunkt beskattes. Et barn har dog typisk ingen eller kun lille anden indkomst, og børn har ligesom voksne et personfradrag, så i praksis vil beskedne renter og udbytter ofte kunne rummes inden for fradragene. Men det afhænger af beløbenes størrelse og af barnets øvrige forhold.

Der er et vigtigt forbehold, som er værd at kende: den såkaldte formodningsregel. Kort fortalt kan afkast af penge, som forældre har givet til deres barn, i visse tilfælde blive beskattet hos forælderen i stedet for hos barnet. Tanken bag reglen er at undgå, at forældre "parkerer" deres egen formue på barnets konto for at udnytte barnets lavere skat. Gaver fra andre end forældrene – for eksempel bedsteforældre – er som udgangspunkt ikke omfattet af den formodning på samme måde. Reglerne på området er detaljerede og kan have undtagelser, så betragt dette som en generel orientering og ikke som skatterådgivning. Skal du sætte større beløb ind, eller er du i tvivl om, hvordan afkastet beskattes i netop din situation, bør du få det bekræftet hos din bank eller hos SKAT, inden du handler.

Hvor meget bør du spare?

Der findes ikke ét rigtigt beløb, for det rigtige beløb er dét, du kan holde fast i måned efter måned uden at det gør ondt i din egen økonomi. En opsparing, der er sat urealistisk højt og derfor bliver droppet efter et halvt år, gavner ingen. Det bedste er at vælge et fast beløb, du med sikkerhed kan undvære, og så hellere sætte det lidt op senere, hvis din økonomi tillader det. Selv et lille månedligt beløb bliver til meget over 15 til 18 år, netop på grund af den lange tidshorisont og renters rente.

En brugbar tommelfingerregel er at tage udgangspunkt i, hvad du gerne vil have, at pengene skal kunne dække, når barnet bliver voksent – for eksempel en hjælp til kørekort, en depositum til den første lejlighed eller en håndsrækning til studietiden. Regn baglæns fra et realistisk mål og fordel det ud over de mange år, du har til rådighed. Det gør målet konkret og overskueligt, og det bliver lettere at holde motivationen, når du kan se, hvad opsparingen er på vej mod.

Husk også at flere kan bidrage: hvis både forældre og bedsteforældre lægger et mindre beløb til side, vokser den samlede opsparing hurtigere, uden at det belaster den enkelte. En god vane er at genbesøge beløbet en gang om året – for eksempel omkring barnets fødselsdag – og justere det op, hvis din økonomi har fået mere luft. Mange vælger også at kanalisere pengegaver fra fødselsdage og jul direkte ind på opsparingen frem for at bruge dem med det samme. Og vær opmærksom på loftet på den klassiske børneopsparing: vil du spare mere op, end grænserne tillader, må det overskydende beløb placeres på en anden konto eller i et depot ved siden af.

Fast månedlig overførsel: den nemme motor

Den mest effektive måde at spare op på er at gøre det automatisk. Når du opretter opsparingen, kan du sætte en fast månedlig overførsel op, så et bestemt beløb flyttes fra din egen konto til barnets opsparing på en fast dato – gerne lige efter, at lønnen er gået ind. På den måde bliver opsparingen en fast udgift på linje med husleje og forsikringer, og du skal ikke aktivt huske den hver måned. Automatikken fjerner både besværet og fristelsen til at springe en måned over.

Overførslen kan typisk styres direkte fra din netbank, og du kan justere beløbet, når din økonomi ændrer sig. Får du en lønstigning, kan du sætte overførslen lidt op; bliver økonomien stram i en periode, kan du sætte den ned igen. Det vigtige er kontinuiteten. Selve overførslen sker fra din NemKonto eller lønkonto, og fordi den er automatisk, arbejder tiden og renters rente for dig helt af sig selv. Mange oplever, at den faste overførsel er den enkeltbeslutning, der gør størst forskel for, hvor stor opsparingen ender med at blive.

Hvem kan oprette en børneopsparing?

Det er ikke kun forældre, der kan spare op til et barn. En klassisk børneopsparing kan oprettes af forældre, bedsteforældre eller andre, der ønsker at bidrage til barnets fremtid. Fordi der kun kan være én skattefri børneopsparing pr. barn, kræver det dog, at man koordinerer, hvis flere vil sætte penge ind på netop den konto. I praksis vælger mange familier, at én part opretter den klassiske børneopsparing, mens andre bidrager via en almindelig opsparingskonto eller et depot ved siden af.

Bedsteforældre har ofte en særlig interesse i at spare op til børnebørn, og det er der god grund til. Ud over den rene glæde ved at give er der også den skattemæssige nuance, vi nævnte ovenfor: gaver fra bedsteforældre er som udgangspunkt ikke omfattet af forældrenes formodningsregel på samme måde, hvilket kan gøre en opsparingskonto eller et depot i barnets navn til en enkel løsning. Uanset hvem der opretter opsparingen, er det forældrene eller værgen, der som udgangspunkt administrerer den, indtil barnet bliver myndigt. Vil bedsteforældre bidrage til en eksisterende børneopsparing, er det derfor en god idé at aftale det med barnets forældre først.

Investering til børn: risiko og tidshorisont

Overvejer du at investere en del af opsparingen, er den lange tidshorisont din største fordel. Netop fordi der ofte er 15 år eller mere, til pengene skal bruges, kan en investering nå at komme igennem både op- og nedture og alligevel ende et fornuftigt sted. Men investering indebærer altid en risiko, og det er vigtigt at være ærlig om det: værdien kan falde, og der er ingen garanti for et bestemt afkast. Man skal derfor kun investere penge, man kan undvære i mange år, og man skal kunne holde hovedet koldt, hvis kurserne falder undervejs.

To almindelige rammer for investering til børn er aktiesparekontoen og det almindelige værdipapirdepot. En aktiesparekonto har en lempeligere, løbende beskatning op til et loft, mens et depot beskattes efter de almindelige regler for aktier og investeringsbeviser. Mange vælger at investere bredt gennem billige indeksfonde frem for at satse på enkelte aktier, netop for at sprede risikoen. Jo tættere barnet kommer på at skulle bruge pengene, jo mere giver det mening gradvist at flytte en del over i noget mere stabilt, så et kursfald lige før frigivelsen ikke rammer hele opsparingen. Er du usikker på, om investering er noget for dig, er der ingen skam i at holde sig til den trygge, skattefri børneopsparing – det vigtigste er, at du er tryg ved din egen beslutning.

Sådan vælger du bank til børneopsparing

Bankerne tilbyder ikke ens vilkår på børneopsparing, så det kan betale sig at sammenligne, før du opretter kontoen. Kig først på renten på den klassiske børneopsparing og på opsparingskontoen – selv små forskelle betyder noget over mange år. Vær samtidig opmærksom på, om renten er fast eller variabel, og om der er betingelser knyttet til den, for eksempel at du også skal have din lønkonto i banken. Kig dernæst på gebyrer: nogle banker tilbyder børneopsparing og børnekonto helt uden gebyrer, mens andre opkræver for kort, netbank eller administration. Vil du undgå unødige omkostninger, kan det være en god idé at gennemgå bankens prisliste, ligesom når du leder efter den billigste bank til din egen økonomi.

Overvej også de praktiske vilkår: kan du styre opsparingen i netbank og mobilbank, kan barnet på et tidspunkt få sin egen adgang, og hvor let er det at sætte en fast overførsel op? Hvis du allerede er kunde i en bank, du er glad for, er det ofte nemmest at oprette børneopsparingen samme sted, men det er ikke et krav – opsparingen kan sagtens ligge i en anden bank end din egen. Er du i tvivl om, hvor du skal lægge den, kan du bruge vores oversigt over den bedste bank som udgangspunkt, og hvis du ender med at ville flytte hele dit bankforhold, har vi en trin-for-trin-guide til at skifte bank. Du kan sammenligne bankernes vilkår samlet på Bankportalen, så du hurtigt får overblik over renter og betingelser.

Hvordan frigives pengene, og hvad sker der ved 18?

Pengene på en klassisk børneopsparing frigives ved den frigivelsesalder, du valgte, da kontoen blev oprettet – typisk et sted mellem 14 og 21 år. Når den alder nås, ophører bindingen, og opsparingen bliver tilgængelig. Det er værd at tænke over frigivelsesalderen allerede ved oprettelsen: en lav alder giver barnet adgang til pengene tidligt, mens en højere alder holder opsparingen bundet længere, så den for eksempel først kan bruges til studietid eller den første bolig.

Uanset frigivelsesalder er der et vigtigt principielt punkt: pengene tilhører barnet. Når barnet fylder 18 år og bliver myndigt, overgår rådigheden over kontoen som udgangspunkt til barnet selv, der herefter selv bestemmer over pengene. Som forælder eller bedsteforælder kan man altså ikke frit disponere over opsparingen efter barnets 18-års fødselsdag. Det er en god anledning til at tale med den unge om, hvad pengene er tænkt til, og hvordan de bruges fornuftigt – for eksempel til noget, der giver værdi på længere sigt, frem for at blive brugt op på én gang. Netop den samtale er en af de fine sidegevinster ved at have sparet op sammen gennem barndommen.

Sådan kommer du i gang

At komme i gang er enklere, end mange tror. Start med at beslutte, hvilken vej der passer til jer: den trygge, skattefri børneopsparing, en fleksibel opsparingskonto, et investeringsdepot til den lange horisont – eller en kombination. Vælg dernæst en bank ved at sammenligne renter, gebyrer og vilkår, og opret opsparingen i barnets navn. Aftal en frigivelsesalder, du er tryg ved, og sæt en fast månedlig overførsel op, så opsparingen kører af sig selv. Vælg et beløb, du kan holde fast i, og husk, at det vigtigste ikke er størrelsen, men at du begynder tidligt og bliver ved.

Tjek de aktuelle beløbsgrænser og skatteregler hos banken eller SKAT, inden du sætter større beløb ind, og aftal med eventuelle bedsteforældre, hvordan I bedst deler bidragene. Så er du i gang – og tiden begynder at arbejde for barnet fra dag ét. Du kan sammenligne bankernes vilkår på børneopsparing på Bankportalen og finde den løsning, der passer bedst til jeres familie.

Relaterede guides

• Børneopsparing: regler og beløbsgrænser
• Børneopsparing til bedsteforældre
• Børneopsparing og investering
• Opsparingskonto
• Aktiedepot

Fordele og ulemper

Kilder

• Skat – børneopsparing
• Finans Danmark
• Forbrugerrådet Tænk